Udrulning af den Blå Tråd
KVIK har frem mod foråret lavet et kæmpe arbejde i en Blå Tråd - med mål til klubbens hold fra A-holdet i konkurrenceafdelingen ned til det første svømmeskolehold.
SjovtVand har deltaget i en projektgruppe fra svømmeskolen, som
har opdelt og tilpasset målene til de enkelte niveauer i
svømmeskolen.
For hvert niveau er yderligere lavet delmål for hvert kvartal,
således det er nemmere for instruktørerne at se progressionen, og
også sikre en ensartethed i undervisningen.
Mål og delmål er opdelt i de fire stilarter, samt de fire grundlæggende færdigheder. De fire grundlæggende færdigheder er tilpasset i både sværhedsgrad men også relevans for de andre ting der er fokus på i udviklingen af stilarterne.
Det er planen at KVIK i 2013 vil bruge skabelonen "Min Svømmebog" til at synliggøre progressionen i øvelserne, og udviklingen mellem holdene. Ligeledes er de efterhånden legendariske FRØ-prøver ved at blive rettet til, så også disse passer til den nye Blå Tråd, med særligt brede læringsmål for svømmeskolen.